Bliv Mindful Moving instruktør

  • hjemmeside2Er du psykomotorisk terapeut eller bevægelsespædagog?
  • Brænder du for at hjælpe mennesker til øget selvindsigt gennem bevægelse og refleksion?
  • Vil du lære, hvordan du gør den tematiserede og frie bevægelsesform konkret, forståelig og anvendelig for den almindelige hverdagsdansker?
  • Vil du lære, hvordan du med stolthed står ved denne undervisningsmetode og italesætter den, så folk får lyst til at købe dit kursus?

Så er vores instruktørkursus noget for dig!

Siden 2009 har vi haft fornøjelsen af at undervise tilsammen over tusinde mennesker i Mindful Moving, enten på forløb eller workshops.
At få lov til at se vores deltagere folde sig ud, erkende og blive trygge ved egen krop er den vildeste gave vi har givet os selv.

Mindful Moving tager afsæt i den tematiserede og frie bevægelsesmetode, som vi har lært den på “skolen for Psykomotorik” i Sorgenfri. Den er dog skærpet og videreudviklet, så den nu er til at gå til og forstå – også for folk, der ikke har forudgående kendskab til sammenhængen mellem krop, bevægelse og psyke.

Vores rejse med Mindful Moving har ikke kun handlet om at udvikle programmer og kursus-forløb til forskellige målgrupper.
Vi har også skullet lære hvordan:

  • vi fortæller om Mindful Moving til både privatpersoner, arbejdspladser og kommunale afdelinger,  så de får lyst til at købe Mindful Moving
  • vi i undervisningen formidler den faglige viden bag psykomotorikken på en let tilgængelig måde
  • vi skaber en tryg ramme for deltagerne, så selv ikke-bevæge-vante mennesker kan give sig hen til at gå på opdagelse i bevægelsen og sansningen af kroppen.

Da vi startede i 2009, var der mange, der sagde til os, at “Fri bevægelse” ikke kunne sælges. Vi besluttede os for at ændre denne overbevisning – og nu har mange forskellige målgrupper haft glæde af Mindful Moving.

Du kan også ændre dén overbevisning!

Når du bliver Mindful Moving Instruktør får du:

  • hjemmeside1Muligheden for at arbejde med øget selvindsigt gennem bevægelse – uden at skulle snige det ind i din undervisning. Fordi det ligger i selve beskrivelsen af Mindful Moving, at det er dét vi gør.
  • Værktøjerne til at udvikle dine egne forløb til de målgrupper du vil arbejde med.
  • Færdige undervisningsprogrammer fra os, som vi har udviklet til de målgrupper, vi har arbejdet med.
  • Lejlighed til at øve dig i at sætte ord på din faglighed.
  • Mulighed for at bruge det varemærkebeskyttede navn Mindful Moving, at lægge en instruktør-profil på vores Mindful Moving hjemmeside samt bruge Mindful Moving logoet.
  • Og så får du mulighed for at se på, hvad det egentlig er du vil med dit arbejdsliv.

På instruktørkurset deler vi vores viden, erfaringer og værktøjer med dig, så du bliver rustet til at gå ud i verden med denne fantastiske metode.

Når du er færdig med kurset, har du lært, hvordan du:

  • omsætter en målgruppes daglige udfordringer til et behov – og hvordan du omsætter løsningen på dette behov til et bevægelsesprogram eller forløb.
  • italesætter og med stolthed står ved din faglighed
  • rummer modstand og utryghed hos dine deltagere – og hos dig selv som underviser
  • Sørger for, at dine deltagere får noget helt konkret med sig hjem, som de kan bruge i deres hverdag.
  • bliver helt skarp på, hvad det er du vil have dine deltagere lærer af dit forløb.
  • formidler dine forløb, enten som selvstændig til dine kunder eller som ansat til din (evt. kommende) leder, så du får solgt kurset til dem.
  • møder og overkommer din egen frygt for at træde ud på scenen med denne fantastiske undervisningsform.

Derudover får du:

  • Komplette programmer til et 8 ugers Mindful Moving forløb for sygemeldte med stress 
  • Komplette programmer til et 8 ugers Mindful Moving Basic forløb
  • 3 komplette programmer til inspiration til andre forløb
  • 1 times supervision på målgruppe og udvikling af program og kursusforløb mellem de to weekender

Hvad kræver det af dig?
hjemmeside3
Du skal have lyst til og nysgerrighed på igen at gå på opdagelse i en metode, som du måske synes du allerede kender til hudløshed (men hvor meget har du undervist i den, siden du blev uddannet?).

Du skal være indstillet på at blive udfordret med spørgsmål til dine ønsker for dit arbejdsliv.
Og så skal du være indstillet på, at det kan være en proces at finde ud af, hvad du vil bruge metoden til bagefter.
Vi ruster dig, giver dig værktøjerne, troen, inspirationen og de rette spørgsmål til dine ønsker for dit arbejdsliv, men arbejdet med at sætte dine kurser i verden ligger hos dig.

Pris:
Din investering for at arbejde med menneskers selvindsigt gennem bevægelse er:
7700,- kr. ex moms
Du kan vælge at betale beløbet på én gang, eller i tre rater med en måneds mellemrum.

Obs:
Du får 1000,- kr. rabat på den samlede pris, hvis du samtidig køber en plads på vores work-away retreat. På work-away retreatet arbejder du intensitvt med at udvikle din virksomhed og brænde igennem som selvstændig.

Køb din plads på kurset her

Prisen inkluderer:

  • Kursus på ialt 30 timer
  • Mulighed for at deltage gratis på vores “Brænd igennem” workshop i marts
  • Forplejning på de 2 kursusmoduler (frokost, frugt, snacks, kaffe og te)
  • 1 times supervision mellem weekenderne
  • Kursuskompendium med guidelines til at udvikle, formidle og undervise Mindful Moving forløb
  • Adgang til at bruge det varemærkebeskyttede navn Mindful Moving
  • Komplette programmer til et 8 ugers Mindful Moving forløb for sygemeldte med stress.
  • Komplette programmer til et 8 ugers Mindful Moving Basic forløb.
  • 3 komplette programmer til inspiration til andre forløb.
  • Mulighed for at oprette en instruktør-profil på Mindful Moving hjemmesiden
  • Mulighed for at bruge Mindful Moving logo på visitkort, kursusbeskrivelser mm.
  • Adgang til lukket forum på FB, som kan bruges til sparring, støtte og udveksling.

Personlig sparring De første 4, der melder sig til får en times personlig sparring over skype med Maja.
Du kan vælge at få sparring på, hvordan du kan skabe et arbejdsliv omkring Mindful Moving, på udvikling af kurser og programmer, på salg, selvstændig virksomhed eller hvad du nu har brug for. Værdi: 900,- per person.

Køb din plads på kurset her

Alt det praktiske:

Kurset består af 2 moduler, som foregår 2 forskellige steder:

Modul 1:
20. + 21. januar 2017. Fredag 11-18, lørdag 9.00 – 17.00
I Majas skønne Mindful Moving hus i Svendborg ,Kattesundet 2, 2. th, 5700 Svendborg

Modul 2: 
3. + 4.  marts 2017. Fredag 11-18, lørdag 9.00 – 17.00
i Pias skønne Mindful Moving Hus i København, Linde Alle 48 A, 2720 Vanløse

Der er hjemmearbejde mellem de to weekender. 

Undervisere:
Maja Nusbaum er gennemgående underviser, men Pia vil være med noget af tiden på nummer to weekend. 

Køb din plads på kurset her

Dét siger vores tidligere kursister:

instruktoer_kursus1“Kurset er relevant, skarpt og kompetent strikket sammen. Indholdet er super relevant.”
Tina Oure

“Indholdet af kurset har været godt og sammenhængende. Det er fedt, at der både er fokus på Mindful Moving fagligt – og på dét at komme ud i verden med det og komme i gang.
Min oplevelse har været, at I har været godt forberedte og indholdet gennemarbejdet. Det værdsætter jeg meget!”
Vibeke Danmark Børgesen

“Gennem Mindful Moving Instruktørkurset fik jeg liv i en gammel forelskelse – nemlig forelskelsen i vores fantastiske psykomotoriske fag – bevægelse!
Jeg har haft det med bevægelsesfaget lidt ligesom man kan have det med en gammel kærlighed – jeg har forsøgt at fortrænge flammen i årevis. Under min uddannelse blev jeg nemlig dybt forelsket i dette fag og dets muligheder, men de erfaringer jeg gjorde mig efterfølgende med faget var desværre knap så positive. Jeg erfarede nemlig, at skulle jeg undervise i bevægelse, var det som oftest i aftenskole-regi, hvor vægten kom til at lægge på det motionsmæssige indhold og på afspænding af kroppen. Det er der jo i sig selv heller ikke noget i vejen med, det var bare ikke dét, der interesserede mig mest, men mere muligheden for læring og dyb indsigt ved at arbejde med krop, bevægelse og refleksion. 

Dette betød imidlertid, at jeg i stedet gav slip på ideen om, at komme ud på arbejdsmarkedet med bevægelsesfaget. Og jeg havde hverken evner eller fantasi til at forestille mig, at det kunne gøres anderledes. Jeg var bare frustreret.

Gennem Mindful Moving Instruktørkurset har jeg fået fyldt på af ny viden og nye brugbare redskaber til personlig og faglig udvikling. Jeg er bragt tilbage på sporet og har fået inspiration, støtte og mod på, at sælge kurser (i mit tilfælde til virksomheder) og jeg har fået styrket mit netværk. Mindful Moving konceptet gør mig tryg og derfor er det blevet muligt for mig, at etablere forbindelser med virksomheder. Bevægelsesfaget har med Mindful Moving konceptet fået pustet støvet af sig og er kommet i en form, der matcher tiden og arbejdsmarkedet.

Jeg blev undervist af professionelle undervisere, begge med stor autencitet, nærvær, uhøjtidelighed og høj faglighed og som generøst delte ud af deres viden, erfaringer og en masse nyttig materiale.
Hanne Tolsgaard

“Det har været super godt og super inspirerende. Jeg havde brug for at få mod på og lyst til at komme i gang med mit fag – og det har jeg fået. I er to superskarpe undervisere – og meget rummelige, TAK for det. 
Helle Gadegaard

“I har været super gode til at gøre de forskellige elementer enkle – så noget som godt kan virke uoverskueligt i første omgang er blevet spiseligt – og faktisk mere end det, det er blevet vedkommende, relevant og spændende. Virkelig fedt at blive præsenteret for tingene på den måde.”
Birgit Due Pedersen

“Jeg går herfra med troen på, at dét her fede koncept er noget jeg skal arbejde med. I er fantastiske til at booste mig med energi og tro.”
Lillian Mölnitz Smit

Køb din plads på kurset her

Back to Top
Enter your Infotext or Widgets here...